
Ny bog inspirerer til samtale som vejen ud af mistrivsel
I SamtaleCafé – Det Nye Sort sætter Robert Rolfsted fokus på, hvordan dybe og meningsfulde samtaler kan skabe trivsel og reducere mistrivsel i en tid præget af stress, angst og depression. Med tankevækkende refleksioner og konkrete værktøjer viser bogen, hvordan vi kan tage ansvar for vores eget velbefindende – og blive “trivselseksperter” i vores eget liv.
Bogen tilbyder et radikalt skift væk fra blot at tilføje flere råd og systemer; i stedet opfordrer den os til at fjerne “plastrene” og møde udfordringerne med ægte dialog.
Skrevet om bogen
„SamtaleCafé – Det Nye Sort‟ er mere end en selvudviklingsbog – det er en „os‟-udviklingsbog. Den samler essensen af enhver udviklingsproces i en enkel opskrift på trivsel, som kommer ind under huden på os i kærligste form. Bogen opfordrer os til at skabe et trygt miljø gennem åben dialog, tillid og gensidig respekt, så vi tør være autentiske og vise sårbarhed. Robert Rolfsted formidler med en jordnær energi, der gør budskabet let at tage til sig. „SamtaleCafé – Det Nye Sort‟ er en guldgrube for dem, der ønsker at styrke fællesskab og forebygge stress – i både arbejdsliv og privatliv. En hyldest til fremtidens trivsel, hvor vi trives og udvikler os sammen.‟ Ingelise Bengtsen
Andre bøger

Inspireret af andres krise
Umiddelbart lyder det næsten som noget, man ikke kan tillade sig – at lade sig inspirere af andres kriser. Ikke desto mindre, var det sådan, jeg havde det efter at have læst Robert Rolfsteds bog ”Elsk med din krise”. Jeg var inspireret. Af en bog, der fik mig til både at grine og græde undervejs. ”Elsk med din krise” rører mig, får mig til at reflektere, giver redskaber og råd. Mette Bernt

Væk din indre kraft
Det, vi fortryder mest ved slutningen af vores liv, er følgende:
- Nummer 1: At vi ikke var tro mod os selv og forblev det.
- Nummer 2: At vi ikke udtrykte vores følelser mere umiddelbart og ærligt.
Denne „lille‟ bog tager dig med på en opvækkende rejse. Den er kun tilgængelig i forbindelse med foredrag og workshops. Der giver dig muligheden for at sætte ord på dine tanker, følelser og ønsker.

En bog, som rammer selv en kynisk anmelder direkte i hjertet.
„En sjælden gang sker det, at man får en bog i hænderne, som rammer selv en kynisk anmelder direkte i hjertet. Og det til trods af undertegnede foretrækker at have paraderne oppe – og forbeholdene liggende forrest i argumentmappen. Men når Danmarks bedste coach tager fat i sit eget livs største krise og med stor indsigt, ufattelig ærlighed og stor, stor kærlighed og formår at omforme den til en varm bog, der med humor og enormt overskud omstændighederne taget i betragtning vælger at dele ud af brugbare råd og værktøjer til alle, der måtte befinde sig i en krisesituation. Så er det svært ikke at overgive sig betingelsesløst.‟ (uddrag af anbefaling) Steen Broford.
Det er dumt at hænge med hovedet, når man sidder i lort til halsen
„Sådan sagde Roberts fantastiske kone, Heidi, tit – med et smil på læben og det smukkeste glimt i øjet. Gejsten fejlede intet. Hvordan hun mobiliserede al det overskud med en krop i laser var næsten uforståeligt. Men det var det, som Heidi og Robert kunne sammen. De holdt hovedet og håbet højt. Fordi de var to væsner, der har arbejdet enormt meget med sig selv, med hinanden og med deres kærlighed. Og jo, de røg – heldigvis – også nogle gange ned i et hul. Men de kom altid op igen. Men en ny strategi i hånden. Og med hovedet koldt og hjertet varmt. Ud over at være beundringsværdigt, var det også enormt inspirerende. Tænk sig, at sidde i deres situation, og så ha så mange redskaber ved hånden. Redskaber, der gav dem muligheder for at gå nye veje. Helt nye veje. Og det gjorde Heidi og Robert altid. Det er både inspirerede og beundringsværdigt.‟ Gitte Caroline Yde

Inspireret af andres krise
Umiddelbart lyder det næsten som noget, man ikke kan tillade sig – at lade sig inspirere af andres kriser. Ikke desto mindre, var det sådan, jeg havde det efter at have læst Robert Rolfsteds bog ”Elsk med din krise”. Jeg var inspireret. Af en bog, der fik mig til både at grine og græde undervejs.
Uhøjtidelig og på ingen måder patetisk viderebringer Robert Rolfsted de oplevelser han, Heidi og deres tre børn havde under et langt sygdomsforløb, der endte med, at han mistede den kvinde, han elskede allermest – og børnene deres mor.
Jeg er på ingen måde til hjerteskærende fortællinger eller sygdomshistorier, hvis formålet er at bringe mig i en ”Ej, hvor er det synd tilstand”. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det forløb, bogen præsenterer, var ubarmhjertig hårdt, men den efterlader mig ikke ulykkelig. Derimod er jeg opløftet over, hvad det er muligt at opnå gennem ærlig kærlighed.
”Elsk med din krise” rører mig, får mig til at reflektere, giver redskaber og råd. Et af dem handler om, hvad vi typisk siger, når andre er i krise? ”Sig til, hvis jeg kan hjælpe”. Men hvem kan overskue at bede om hjælp, når de er på bunden? De færreste formodentlig. Roberts råd er: Hjælp i stedet for at tilbyde hjælp. Et godt råd, der som bogen i øvrigt giver så meget mening.
Mette Bernt
